Cykelsæson 2013 startede ved en i forhold til vejret velbesøgt Standerhejsning søndag den 10. marts 2013 - 50 medlemmer havde fundet cyklen frem i dagens anledning.
At påstå, at der var godt cykelvejr vil være lodret usand. Temperaturen lå i omegnen af -3 grader, hvilket jo ikke er så koldt igen; men kombineret med en hård østlig vind gjorde, at det var rigtig bidende koldt. Det var rimeliget antageligt i medvinden frem til Klitgård, hvor sidevinden over til Nibevej gav en forsmag på hvad der var i vente i en stik modvind tilbage til udgangspunktet. Det skal dog lige tilføjes, at solen skinnede fra en stort set skyfri himmel.
Efter velkomst af formand Jan Gerberg Skals med det vajende Dannebrog i baggrunden, som traditionen byder, var hejst i dagens anledning, efterfulgt af et par formanende ord om at følges pænt ad, kørtes i samlet flok ud fra klubben på Ny Kærvej 2A, og flokken var (næsten) fortsat samlet da man nåede til Store Restrup, hvor pulsen fik frit spil frem til byskiltet i Hasseris Enge.
Thorkild og Bente havde igen igen påtaget sig det store ansvar at lede slagets gang i køknet. De havde sørget for, at der stod varm suppe, kolde øl og vand og varm kaffe klar da motionisterne nåede tilbage til klubben, efter at have tilbagelagt godt 40 km på den velkendte og godt gennemprøvede Rulletur 1.
Østhimmerlandsfolkeblad
Midt-Vest Avis
Uge-Avis
Vejgaard Avis