CRAFT MTB-O Vintercup 2010-2011

Program for vinterens CRAFT MTB-O cup ser således ud: 

1. afdeling Craft MTB-O vintercup
20. november 2010 kl. 13:00 i Dronninglund Storskov,
Thorup Hedevej 20, 9330 Dronninglund

2. afdeling Craft MTB-O vintercup

11. december 2010 kl. 13:00 fra

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby

 

3. afdeling Craft MTB-O vintercup

22. januar 2011 kl. 13:00 i Hammer Bakker,

Vestbjerg Skole, Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

 

4. afdeling Craft MTB-O vintercup

19. februar 2011 kl. 13:00 fra

Herningvejens Skole, 9220 Aalborg

 

5. afdeling Craft MTB-O Vintercup - FINALEN

19. marts 2011 kl. 13:00 fra

Nøvling Skole, Nøvling Skolevej 5, 9260 Gistrup

 

 

Der gennemføres i alt 5 løb i denne serie henover vinteren 2010-2011. Arrangørerne er JGKI, AKIF, Cycling Nord, VCM og AaCRM.

 

Reglerne for Vintercup kan ses her



1. afdeling gennemføres lørdag 20. november kl. 13:00 i Dronninglund Storskov fra Thorup Hedevej 20, Dronninglund.
 

Så er 1. afdeling kørt, og hvilken en. Mange af de deltagende hold - 55 - gav udtryk for, at det var den hårdeste der hidtil er afviklet. Der var faldet 8-10 cm sne i løbet af natten, 2-3 grader varmt, svag vind, opkørte skovveje mange steder og mange bakker (ikke mindst op på Knøsen i 136 m´s højde - det højeste punkt i Vendsyssel).
Flot afvikling og forplejning. Mange roser til arrangøren.

2. afdeling gennemføres lørdag 11. december kl. 13:00 fra Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby.

 

Så er 2. afdeling kørt. Der deltog i alt 48 hold, hvoraf en del af bundskraberne fra 1. afdeling fik oprejsning og beviste for sig selv og andre at de godt kan være med og at det var mere undtagelsen end reglen, at de skrabte bunden ved 1. afdeling.

Der var i perioden op til dagen faldet meget sne, vel op omkring 30 -50 cm - men et omslag i vejret i går eftermiddag fra -10 til + 5 grader og en del regn i nat gjorde et meget kraftig indhug i sneen. Føret i dag var derfor ikke det bedste. Der var meget vand i på og isglatte grusveje og meget plørede skovveje. Alle asfaltveje var dog fri for sne og is.

Der var ca. 6 grader, en del sol og frisk vestlig vind i dag.

De allerbedste af holdene fik alle 15 poster så man kan vel sige at ruten var lige i øjet.

God forplejning og et veltilrettelagt og velgennemført arrangement.

3. afdeling gennemføres lørdag 22. januar 2011 kl. 13:00 i Hammer Bakker fra Vestbjerg Skole.

 

Så er 3. afdeling kørt. Der deltog i alt 44 hold i det flotte flotte vintervejr - næsten vindstille, temperatur lige omkring frysepunktet (0 grader) og sol fra en næsten skyfri himmel.

Asfaltvejene var stort set bare (der kunne dog på særlig udsatte steder være lidt is); men skovvejene var belagt med et tykt lag meget ujævn ren is, så mange af deltagerne var nede og ligge - dog uden alvorlige følger.

Ingen nåede alle poster, hvilket indikerer en tilpas hård og krævende rute.

Rigtig god forplejning med godt groft brød (hertil ost og marmelade), masse af kage og kaffe og te. Masser af roser til arrangørerne for et godt veltilrettelagt og gennemført arrangement. 


 

4. afdeling gennemføres lørdag 19. februar 2011 kl. 13:00 fra Herningvejens Skole, 9220 Aalborg

 

Så er 4. afdeling kørt. Der deltog i alt 44 hold i det flotte flotte vintervejr - let-jævn vind, temperatur -3 grader og sol fra en delvis skyfri himmel.

For bare en uge siden tegnede det til at 4. afdeling skulle afvikles på fuldstændig snefrie stier og veje; men et omslag i vejret i den forgangne uge medførte en del sne og kulde, hvilket bevirkede, at delstrækninger på enkelte af stierne var ufremkommelige siddende på cyklen. Disse steder foregik det på løbeben ved siden af cyklen. Der var heldigvis ikke tale om egentlig glatførekørsel. Vejene og de større stier var bare.

Som det fremgår af resultatlisten gør det ikke alene, at kunne køre stærkt og finde den kortest og hurtigst vej; man skal også enten have en rimelig god paratviden eller være ualmindelig heldig ved besvarelsen af spørgsmålene.

Det skal nævnes, at der var en del som nåede alle poster inden for tiden og enkelte havde endda masse af tid i overskud, men det gjorde det ikke alene. Der var således et godt forhold mellem rutens "hårdhed" og spørgsmålenes sværhedsgrad.

Arrangørerne skal have mange roser - specielt i lyset af, at det var første gang, at de stod for afvikling af en MTB-O afdeling.

Den efterfølgende forplejning levede også til fulde op til forventningerne.

 

5. afdeling gennemføres lørdag 19. marts 2011 kl. 13:00 fra Nøvling Skole

 

Så er 5. og sidste og dermed afgørende afdeling af CRAFT MTB-O Vinter Cup 2010-2011 kørt. Der deltog i alt 41 hold i det flotte flotte forårsvejr - jævn vestlig vind, temperatur 6-8 grader og sol fra en skyfri himmel. Endelig er foråret kommet til Nordjylland.

TV2 Nord fulgte et af holdene - Henrik Vinther og Jens Chr. Andersen, Aalborg Cykle-Ring Motion - fra start til slut. Begge blev udstyret med minikamera monteret på hjelmen samt mikrofon. Indslaget vil blive vist i morgen aften den 20. marts på TV2Nord.
Endvidere var NordJyske tilstede og der vil imorgen den 20. marts være en artikel med foto at læse i søndagsudgaven. 


Efter strabadserne blev der serveret varm suppe med flutes og kaffe/te med masse af kage.

Arrangementet var fuldt på højde med de 4 foregående afdelinger og der lød rosende ord fra mange af deltagerne.

 

 

 

Sted
Resultater Besvarelser

Samlet stilling i
CRAFT Aalborg serien

 

Dronninglund

 Se her

 Se her

 

 

Aalborg Kaserner

 Se her

 Se her

 

 Foto

Vestbjerg Skole

 Se her

 Se her

 

 Foto

Herningvejens Skole

 Se her

 Se her

 

 Foto      Foto/artikel i Nordjyske 

Nøvling Skole

 Se her

 Se her

 Se her

 Foto        Foto/artikel i Nordjyske  TV2/Nord

 

CRAFT MTB-O Vintercup 2011-2012

Der er allerede på nuværende tidspunkt sikret fuld opbakning fra såvel præmiesponsorerne - CRAFT, Riis Cykler og FUSION - som fra de hidtil arrangerende klubber til CRAFT MTB-O Vinter Cup 2011-2012. Vi må så bare krydse fingre for at Kong Vinter holder lidt igen i næste sæson med sne og frost.

Seneste opdateringer:

Harzen 2017_Video  05. oktober 2017

MTB vintertræning  03. oktober 2017

Harzen 2017  02. oktober 2017 (billeder)

Sæsonafslutning 2017  23. september 2017 (billeder)

 Mallorca 2018   21. maj 2017  (tilmelding)

CRAFT Enkeltstart Cup 2017  22. august 2017 (resultater og stilling efter 4. afdeling samt billeder)

Klubaften 16. august  16. august 2017  (billeder)

Alicante 2018  06. august 2017  (tilmeldte)

 

Aktuel race-kalender