CRAFT Enkeltstart Cup 2013

CRAFT Enkeltstart Cup 2013 afvikles over 4 afdelinger på tirsdage kl. 18:00.

For at tilgodese såvel den lette bjergrytter som den lidt tungere fladlandsrytter blandt AaCRM's medlemmer afvikles CRAFT Enkeltstart Cup på forskellige ruter. Distancen bliver mellem 30 og 35 km, hvis man lige ser bort fra prologen.

 

1. afdeling afvikles tirsdag den 23. april 2013 som er en kort prolog på 10 km med start/mål på Rossinisvej/Svenstrupvej-Kirkedalen-Skipper Clementsvej-Duedal-Nibevej-Svenstrupvej.

2. afdeling afvikles tirsdag den 30. april 2013 i Poulstrup (start /mål ved det tidligere kalkværk)

              3. afdeling afvikles tirsdag den 11. juni 2013 i Nøvling (start/mål ved Nøvling kirke) 
              Ruten er ændret p.g. af den udførte OB-belægning på Nøvlingvej. Start og mål er fortsat ved

 Nøvling kirke. Der køres 2 omgange, i alt 30,26 km.

                          4. afdeling afvikles tirsdag den 13. august 2013 i  Mølholm (start/mål byskiltet ved Hasseris å)

 

Da de forventede deltagere spænder vidt aldersmæssigt tildeles bonussekunder gradueret efter alderen således, at de 40-49 årige tilskrives 30 sekunder, 50-59 årige tilskrives 60 sekunder og 60-69 årige tilskrives 90 sekunder ved afviklingen af 2., 3. og 4. afdeling. Ved afviklingen af 1. afdeling reduceres tilskrivningen dog kun til henholdsvis 10, 20 og 30 sekunder på grund af dennes korte distance.
Det er fødselsåret som afgør alderen og derved størrelsen af tilskrivningen.
Piger - uanset alder - tilskrives herudover 300 sekunder.
Bonussekunderne fratrækkes den reelle køretid.

Vores tøjsponsor og - leverandør CRAFT  sponsorere præmier til en værdi af i alt ca. 10.000,- i forbindelse med afvikling af cuppen - primært til lodtrækningspræmier og sekundært til de 3 hurtigste samlet set.

For at komme i betragtning ved uddeling af lodtrækningspræmierne skal man dog have deltaget i mindst 3 af de 4 afdelinger  - lodtrækningen foretages i forbindelse med afviklingen af 4. afdeling - og med hensyn til stillingspræmierne - 1., 2. og 3. hurtigste rytter, skal alle 4 afdelinger være fuldført.  De 3 hurtigste ryttere kan ikke deltage i uddeling af lodtrækningspræmier.

Det skal for en god ordens skyld anføres, at  CRAFT Enkeltstart Cup kun er for medlemmer af AaCRM.

 

1. afdeling er nu afviklet

Sol fra en delvis skyfri himmel, jævn til hård vestlig vind og en temperatur i omegnen af 10 grader.
Der mødte 19 medlemmer frem. Her ud over deltog 12 fra AaCR uden for konkurrence - én A-rytter og 11 ungdomsryttere.

En tak til Hans Jørgen for renfejning for sten og grus i sving og til Bente og David for hjælp til tidtagning.

Resultat_reel tid

Resultat_korrigeret tid

2. afdeling er nu afviklet

Sol fra en skyfri himmel, hård vestlig vind og en temperatur i omegnen af 7 grader.
Der mødte 21 medlemmer frem. Her ud over deltog 2 fra AaCR uden for konkurrence - begge A-rytter.

En tak til Bente og Henrik Sørensen for hjælp til tidtagning.

Resultat_reel tid

Resultat_korrigeret tid

3. afdeling er nu afviklet

Enkelte solglimt, ellers overskyet, let/jævn vestlig vind og en temperatur i omegnen af 16 grader.
Der mødte 20 medlemmer frem.

En tak til Bente for hjælp til tidtagning og til Hans Jørgen for opkritning af ruten.

Resultat_reel tid

Resultat_korrigeret tid

4. afdeling er nu afviklet

Frisk vestlig vind, nogen solglimt, ellers overskyet med et par enkelte regndråber og en temperatur i omegnen af 16 grader.
Der mødte 17 medlemmer frem. Her ud over deltog én uden for konkurrence.
Der har i alt været 29 af klubbens medlemmer repræsenteret i cuppen.

Vor tøjleverandør og -sponsor CRAFT havde sponsoret flotte placerings- og lodtrækningspræmier, jf. i øvrigt ovenfor.
Podiepræmierne var ét par CRAFT Elite Bike Body Control Bib short til hurtigste og CRAFT  Performance Tour Bib Shorts, inklusiv en Pro Tee With Mesh svedtrøje til såvel 2. som 3. hurtigste.
I lodtrækningspræmier var der til samtlige øvrige fremmødte kører en  CRAFT Pro Tee With Mesh svedtrøjer.

Resultat_reel tid

Resulatat_korrigeret tid

Samlet stilling efter alle 4 afdelinger

Reel tid

Korrigeret tid

Glæd jer til 2014, hvor tilsvarende cup -  CRAFT Enkeltstart  - vil blive afviklet og CRAFT  har givet tilsagn om deltagelse med præmier i lighed med i år.

Seneste opdateringer:

CRAFT Enkeltstart Cup 2017  22. august 2017 (resultater og stilling efter 4. afdeling samt billeder)

Klubaften 16. august  16. august 2017  (billeder)

Alicante 2018  06. august 2017  (tilmeldte)

Klubaften 14. juni  15. juni 2017  (billeder)

CRAFT Enkeltstart Cup 2017  06. juni 2017 (resultater og stilling efter 3. afdeling)

CRAFT Enkeltstart Cup 2017  05. juni 2017 (stilling efter 2. afdeling)

MTB Harzen 2017  31. maj 2017 (se under tilmeldinger)

CRAFT Enkeltstart Cup 2017  30. maj 2017

Malaga 2017  23. maj 2017  (billeder)

Aktuel race-kalender