CRAFT Enkeltstart Cup 2018

CRAFT Enkeltstart Cup 2018 afvikles over 4 afdelinger på tirsdage kl. 18:00.

For at tilgodese såvel den lette bjergrytter som den lidt tungere fladlandsrytter blandt AaCRM's medlemmer afvikles CRAFT Enkeltstart Cup på forskellige ruter - fra den ret flade rute (Hasseris) og til den noget kuperet (Nøvlingruten). Distancen bliver mellem 30 og 35 km, hvis man lige ser bort fra prologen som bliver i omegnen af 10 km.

1. afdeling afvikles tirsdag den 22. maj 2018 som er en kort enkeltstart på 10 km med start/mål på Rossinisvej/Svenstrupvej-Kirkedalen-Skipper Clementsvej-Duedal-Nibevej-Svenstrupvej.
2. afdeling afvikles tirsdag den 29. maj 2018 i Poulstrup (start /mål ved det tidligere kalkværk)
3. afdeling afvikles tirsdag den 19. juni 2018 (start/mål ved byporten til Nøvling på Nøvlingvej)
4. afdeling afvikles tirsdag den 14. august 2018 i  Mølholm (start/mål byskiltet ved Hasseris å)

Da de forventede deltagere spænder vidt aldersmæssigt tildeles bonussekunder gradueret efter alderen således, at de 40-49 årige tilskrives 30 sekunder, 50-59 årige tilskrives 60 sekunder, 60-69 årige tilskrives 90 sekunder og 70-79 årige tilskrives 120 sekunder ved afviklingen af 2., 3. og 4. afdeling. Ved afviklingen af 1. afdeling reduceres tilskrivningen dog til henholdsvis 10, 20, 30 og 40 sekunder på grund af dennes korte distance.
Det er fødselsåret som afgør alderen og derved størrelsen af tilskrivningen.
Piger - uanset alder - tilskrives herudover 300 sekunder.
Bonussekunderne fratrækkes den reelle køretid.

Vores tøjsponsor og - leverandør CRAFT  har i lighed med tidligere år givet tilsag om at sponsorere præmier til en værdi af i alt ca. 10.000,- i forbindelse med afvikling af cuppen - primært til lodtrækningspræmier og sekundært til de 3 hurtigste samlet set.

For at komme i betragtning ved uddeling af lodtrækningspræmierne skal man dog have deltaget i mindst 3 af de 4 afdelinger  - lodtrækningen foretages i forbindelse med afviklingen af 4. afdeling - og med hensyn til stillingspræmierne - 1., 2. og 3. hurtigste rytter, skal alle 4 afdelinger være fuldført.  De 3 hurtigste ryttere kan ikke deltage i uddeling af lodtrækningspræmier.

Tilmelding er ikke nødvendig; man møder bare op.

Det skal for en god ordens skyld anføres, at  CRAFT Enkeltstart Cup kun er for medlemmer af AaCRM.

1. afdeling er nu afviklet
Sol fra en skyfri himmel, svag sydøstlig vind og en temperatur i omegnen af 23 grader.
Der mødte 22 medlemmer op samt én fra AaCR.

Resultat_reel tid
Resultat_korrigeret tid

2. afdeling er nu afviklet
Sol fra en delvis skyfri himmel, svag vind (brise) og en temperatur i omegnen af 20 grader.
Der mødte 16 medlemmer op samt én fra AaCR.

Resultat_reel tid
Resultat_korrigeret tid

3. afdeling er nu afviklet
Delvis overskyet, jævn til hård vestlig vind og en temperatur i omegnen af 17 grader.
Der mødte 13 medlemmer op.

Resultat_reel tid
Resultat_korrigeret tid

Samlet stilling efter 3. afdeling

Seneste opdateringer:

CRAFT Enkeltstart Cup 2018 19. juni 2018

CRAFT Enkeltstart Cup 2018 29. maj 2018

AaCRM's privatlivspolitik  24. maj 2018

CRAFT Enkeltstart Cup 2018 22. maj 2018

Klubaften 11. april 2018 (billeder)

Mallorca 2018_rev. deltagerliste   10. marts 2018

Vinsmagning 16. februar 2018 (billeder)

Træningsplan 2018  31. januar 2018

Alicante 2019   10. januar 2018

 

Aktuel race-kalender