ALICANTE 2018 i uge 18 (28. april til 5. maj)

Planlægningen af klubturen er allerede i fuld gang og der er forhåndsbooket 10 dobbeltværelser og 12 enkeltværelser på et hotel i Altea med havudsigt fra alle værelser. Prisen er aftalt til 60 € og 35 € for henholdsvis enkeltværelse og dobbeltværelse og er inklusiv ½ pension samt vand og husets vin til middagen.
AaCRM's "rejsekonto" afholder udgiften til transport fra lufthavn til hotel og retur; så den eneste ubekendt der for nuværende er er prisen for flybilletten.

Hotellet er det 4* Cap Negret. Her er et par link til hotellet,   Link 1 og link 2

Cykel kan lejes her

Der vil snarest blive muligt at tilmelde sig på hjemmeside.

Det skal nævnes, at ovennævnte forhåndsbookning kun gælder frem til den 31. oktober 2017. Forhåndsbookningen på de værelser som ikke er endelig booket på dette tidspunkt vil blive slettet og der vil herefter ikke være nogen garanti for værelse på pågældende hotel.

I forbindelse med en cykleuge i Albir ved Alicante - i perioden 25. marts - 1. april 2017, med deltagelse af flere AaCRM medlemmer blev ovennævnte hotel taget nærmere i øjesyn og efter en nøje vurdering af specielt omgivelserne og ikke mindst atmosfæren samt den nogen besværligere adgang til bakkerne blev det besluttet, at slette forhåndsbookningen på hotellet og forhåndsbookningen blev i stedet foretaget på det tidligere anvendte Albir Garden - i såvel 2014 som 2015.

Prisen på Albir Garden er aftalt til kr. 2.675,-, kr. 1.975,- og kr. 1.800,- for henholdsvis enkeltværelse, dobbeltværelse og tripelværelse og er inklusiv ½ pension, vand og husets vin til middagen, internet, restitutionsbuffet (bestående af vand, kaffe, flere slags tørrede frugter, mandler, nødder, meloner og kage) samt endelig hentning/opsamling ved mekanisk cykeldefekt.

AaCRM's "rejsekonto" afholder udgiften til transport fra lufthavnen i Alicante til hotel og retur - henholdsvis den 28. april og 5. maj; så den eneste ubekendt der for nuværende er prisen for flybilletten med Norwegian.

Cykel kan lejes på Albir Garden til en ugepris á kr. 800,- for en Ridley Helium Ultegra, se her

Det er nu muligt at tilmelde sig på hjemmesiden.

Der er den 06. august 2017 tilmeldt 26 medlemmer - heraf 6 piger. Se hvem under tilmeldinger.

Seneste opdateringer:

CRAFT Enkeltstart Cup 2017  22. august 2017 (resultater og stilling efter 4. afdeling samt billeder)

Klubaften 16. august  16. august 2017  (billeder)

Alicante 2018  06. august 2017  (tilmeldte)

Klubaften 14. juni  15. juni 2017  (billeder)

CRAFT Enkeltstart Cup 2017  06. juni 2017 (resultater og stilling efter 3. afdeling)

CRAFT Enkeltstart Cup 2017  05. juni 2017 (stilling efter 2. afdeling)

MTB Harzen 2017  31. maj 2017 (se under tilmeldinger)

CRAFT Enkeltstart Cup 2017  30. maj 2017

Malaga 2017  23. maj 2017  (billeder)

Aktuel race-kalender